NÅR DE UBEHAGELIGE FØLELSER FÅR PLADS, BLIVER DE MINDRE

’JEG FØLER MIG MINDRE ALENE MED DE TING, SOM ER SVÆRE…’

9. august 2018
VIL DU HAVE HJÆLP TIL DIN JOBSØGNING?
4. september 2018
Hos Projekt Q-værk har du mulighed for at indgå i et individuelt tilretttelagt coachingforløb hos coach Sofie Boserup. Coaching handler om at finde frem til det liv, du drømmer om at leve. Hvad enten det drejer sig om store ændringer eller om at skabe en hverdag, hvor du lytter til din krop og lever efter dit hjerte.

Coaching kan være en rigtig god måde at arbejde med sider af dit liv, som du tidligere har fortrængt. Ofte handler det om at turde være med stilheden og at iagttage, hvad der dukker op inde i én. At give plads til og lære at turde være med det, der er og har været.

”I coachingen arbejder vi med at give de ubehagelige følelser plads. Når de ubehagelige følelser bliver følt og får plads, bliver de mindre og forsvinder – og når de gode følelser bliver følt fuldt ud, bliver de større. På den måde kan coaching hjælpe med at ændre fokus og grundstemning i dit liv”. (Mastercoach Sofie Boserup)

Hvis du står i en følelsesmæssig presset eller stresset situation kan coaching hjælpe dig med at gå ind i det og være med det, der er. Du får hjælp til at finde modet til at se det, der skræmmer dig, i øjnene og at være åben og ærlig over for det, der kommer.

”Hjertet kan godt holde til det og du kommer styrket ud bagefter.” (Mastercoach, Sofie Boserup)

Hvis du er på vej ud af et voldeligt forhold, kan coachingen hjælpe dig med at holde fokus på at du har truffet den rigtige beslutning og hjælpe dig med at se for dig, hvor dejligt dit liv bliver uden en voldelig partner.

”Mit bedste råd til kvinder, der har været i et voldeligt forhold, er at lukke op for det, der svært. Ellers vil det fortsætte med at forfølge dig” (Mastercoach, Sofie Boserup).

Kunne du tænke dig at booke en coachingsession hos Sofie Boserup og få hjælp til, hvad der skal til, for at du igen kan leve det liv, du drømmer om? Så kontakt Projekt Q-værk på kontakt@qvaerk.dk eller ring på tlf: 93929003 på hverdage mellem kl.10-15. Du kan læse mere om Sofie her : http://www.sofieboserup.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.