CSR-samarbejde med Projekt Q-Værk
10. oktober 2018
TALK- Børn og vold i familien
28. februar 2019
KROPSTERAPEUTISK TRÆNING

I Netværkshuset Q-Værk tilbyder vi kvinder kropterapeutisk træning, da vi ved at volden sætter sig fysisk i kroppen. Mange voldsudsatte kvinder oplever, at de ikke kan mærke deres krop, og at det er vanskeligt at lytte til kroppens signaler.

En gang om ugen inviterer Netværkshuset til kropsterapeutisk træning for kvinder, der er eller har været udsat for vold. Flere af kvinderne kan slet ikke rigtig mærke kroppen og men efter træningen giver de udtryk for, at de kan mærke snurren og varme i fødder og hænder, fortæller Tina, der har været kropterapeutisk træner i Netværkshuset Q-Værk siden åbning i april.

Træningen er inspireret af traditionelle bevægelsesformer og har bl.a. rødder i alt det bedste fra karate, kinesisk medicin, zoneterapi, akkupressur og afspænding.

Jeg oplever, er at vi med den kropsterapeutiske træning har skabt et trygt (fri)rum med mulighed for en tilpasset træning for de kvinder, der møder op.” fortæller Tina.

Der kommer alt mellem 2 og 5 kvinder hver gang, og der er et ganske særligt nærvær og forståelse blandt kvinderne, som alle har oplevet vold og mærket dens følgere. Målet med træningen er at få skabt gennemstrømning i kroppen og få skabt kontakt mellem hoved og krop.

"Det er et rigtig godt tegn, når kvinderne beskriver en snurren og varme forskellige steder i kroppen," fortæller Tina. "Det betyder, at der er åbnet op for blokeringer og skabt gennemstrømning i kroppen. Der bliver skabt opmærksomhed, bevidsthed og kontakt med kroppen igen. Kontakten er afgørende, da den genskaber balance fysisk og dermed også mentalt overskud. Det er helende, giver ro og et godt velbefindende".

Tina uddyber; "Jeg ser, at kvinderne begynder at trække vejret dybere, og ikke blot i den øverste del af brystkassen. Mange af kvinderne får skabt kontakten til kroppen igen og det kan være en tidskrævende proces, da mange af kvinderne er meget låste i solar plexus og lænden. Det er en meget typisk følge af længerevarende stort pres, stress og angst."

I Projekt Q-Værk mener vi, at en helhedsorienteret indsats er nødvendig for at bearbejde voldens følgere. Vi arbejder hårdt på at sikre, at alle kvinder der kommer i Netværkshuset tilbydes kropsterapeuitsk trænning.


STØT vores arbejde ved at sende 50 kr. til mobilepay 84052
Din støtte er uvurderlig !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.