Flyttehjælp – hjælp til en ny start

Vores første samarbejde!
6. april 2017

Projekt Q-Værk vil gøre det nemmere for voldsudsatte Q at få en ny start ved at tilbyde gratis flyttehjælp.

Projekt Q-Værk er en nystartet organisation for voldsudsatte kvinder, som fokuserer på at skabe netværk mellem og for kvinder der har været udsat for vold.

I Projekt Q-værk ved vi, at det kan være en udfordring for en kvinde at få økonomien til at hænge sammen, når hun forlader et voldeligt forhold eller bor på krisecenter. I nogle tilfælde er kvinden nødsaget til at flytte kommune eller landsdel for at komme væk fra en voldelig partner, hvilket ofte resulterer i opsigelse af arbejde, fritidsinteresser og omgangskreds. I andre tilfælde lider kvinden så stor psykisk belastning, som følge af volden, at hun ikke er i stand til at arbejde.

Mange voldsramte kvinder udsættes for økonomisk vold, hvilket betyder at voldsudøveren nægter kvinden adgang til penge, overvåger hendes bankkonto og/eller direkte sætter kvinden i gæld. Dette gør det ekstra vanskeligt for kvinden at forlade en voldelig partner.

DERFOR er vi rigtig glade for vores aftale med flyttefirmaerne MultiQuick Services, HC Andersens flyttefirma og flyttefirmaet 24/7, som donerer GRATIS FLYTNING til voldsudsatte kvinder. Flytningen inkludere en flyttebil og et par flyttemænd. Flyttefirmaerne flytter for kvinder der skal videre fra et krisecenter eller væk fra en voldelig partner. Sammen håber vi, at kunne hjælpe kvinder til et liv uden vold.

Er du voldsudsat? Og har du brug for flyttehjælp?

Så ring til os på 93929003

Telefonen er åben alle hverdage fra kl.9-17

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.