Debatindlæg: ‘Clara skal være sikker på en plads, når hun banker på krisecenterets dør’

En casehistorie
20. juli 2017
CONNECT – Støttekoncert for voldsramte kvinder og børn
25. oktober 2017

dav

Debatindlæg i Politiken

Clara skal være sikker på en plads, når hun banker på krisecenterets dør

Krisecentrene på Sjælland er generelt overfyldte og gennem min tid som krisemedarbejder, har jeg afvist mange kvinder som har henvendt sig for at få hjælp. Kvinder som havde brug for et sted at flygte til.

Jeg glemmer aldrig den dag jeg mødte Clara, da hun kom og bankede på døren til krisecenteret. Clara så udmattet ud, alt hvad hun havde af styrke for at hænge sammen, var ved at forlade hendes krop. Jeg bød Clara velkommen, og vi gik indenfor og satte os ned.

Clara startede med at give udtryk for, at hun var i tvivl om, om hun var berettiget til at få hjælp og ville ikke være til ulejlighed. Jeg fortalte Clara, at jeg var der for at hjælpe, og at jeg var klar til at høre hendes historie, når hun var klar til at fortælle den.

Clara fortalte, hvordan hendes kæreste kunne skifte fuldstændigt blik i øjnene, hans øjne blev helt tomme og mørke og fyldt med ondskab. Ofte var det små ting der fik ham til at switche over. For eksempel en dag, hvor han syntes, at Clara hang vasketøjet forkert op, smed han hende på sengen og slog løs på hende. Jeg gav Clara et lommetørklæde, da jeg kunne se tårerne løbe ned af kinderne, mens hun fortsatte...

Når han ikke var i denne tilstand, var han en sød og omsorgsfuld kæreste, der ofte græd over det han udsatte hende for. Ugen op til at Clara kom og bankede på døren, havde hun været låst inde i lejligheden og han havde flere gange slået hende, og været meget psykisk ustabil.  

Clara fortalte, at hun havde været helt udmattet og havde sovet meget i de dage. Tiden i den aflåste lejlighed var ret sløret for hende. Efter en uge i lejligheden var der ikke mere mad. Kæresten gik ned for at købe ind og Clara så sit snit til at løbe væk. Hun tog direkte til krisecentret.

Jeg indlogerede Clara på krisecenteret. Jeg ved som pædagog, at det først er efter et par måneder, at kvinderne begynder at få en erkendelse af at have været udsat for vold. Det er min erfaring som krisemedarbejder, at bearbejdningen af vold tager tid og kræver trygge rammer, netværk og lyttende ører.

Clara fik det nødvendige krisecenterophold, men 54 % af de kvinder som kontakter krisecentrene med forespørgsel om plads er ikke ligeså heldige.

Derfor har vi brug for et opholdssted, hvor kvinder der ikke får plads på et krisecenter kan komme og få den nødvendige hjælp. Et netværkshus som kan være et supplerende tilbud, da krisecentrene ikke kan løfte opgaven alene.

Vold skal aldrig accepteres, og vi skal som velfærdssamfund ikke svigte kvinder der præges af vold med endnu en afvisning, fordi vi har for få pladser. Som samfund skal vi forebygge, og vi skal give kvinderne mulighed for at mødes.

Vi har brug for, at man fra politisk side tager hånd om problemet med de overfyldte krisecentre og forholder sig til nye måder at løse problematikken på.





Af Lisanne Henriksen, Stifter af Projekt Q-Værk

dav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.