Hvem er vi?

Projekt Q-Værk består i dag af 7 ansatte, en bestyrelse og et hold af ca. 25 frivillige. Læs nærmere om bestyrelsen her.

Medarbejderstaben favner: direktør, økonomi- og administrationschef, en senior projektleder, en socialrådgiver og en socialfaglig videnskonsulent, en terapeut, en projekt- og kommunikationskonsulent samt en frivilligkoordinator.

Direktør: Laura Nørløv Nyby
M: lnn@qvaerk.dk

Økonomi- og administrationschef: Birgitte Hansen-Hoeck
M: bhh@qvaerk.dk

Udviklingschef: Birgitte Toft-Petersen
M: btp@qvaerk.dk

Organisationsstrukturen er flad og kulturen opfordrer til, at vi arbejder på tværs af fagområder, så vi på den måde sikrer, at kvinderne og deres børn får den helt rette rådgivning og støtte, når de kommer hos os.

Strategi, økonomi og projekter udarbejdes og vedligeholdes af Projekt Q-Værks ansatte, som løbende fremlægger aktiviteterne for bestyrelsen, der godkender endeligt.


Frivillige

Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet ca. 25 frivillige, som hver især bidrager med deres relevante faglighed og interesse for at gøre en forskel for kvinderne. De frivillige varetager opgaver som eks.: netværksarrangementer, indledende samtaler samt øvrige projekter og forløb med særligt fokus på frivillighed.


Peer-frivillige

I 2021 etablerede Projekt Q-Værk et peer-to-peer fællesskab, bestående af hele 12 peer-frivillige. Projekt Q-Værk er de første på voldsområdet, som ansætter peer-frivillige – kvinder som selv tidligere har været voldsudsat og som kan bruge deres erfaringskompentencer til at støtte andre voldsudsatte kvinder til forandring.

Fællesskab og netværk er to af organisationens grundsøjler. Derfor har Projekt Q-Værk altid arbejdet målrettet på at kunne organisere et tilbud for voldsudsatte kvinder, der ønsker at støtte andre kvinder i samme situation. Det er Projekt Q-Værks mission at bidrage til at skabe empowerment hos kvinderne gennem fællesskab, fordi vi tror på, at kvinderne står stærkest sammen i deres fælles oplevelser. På baggrund heraf, har Projekt Q-Værk etableret en gruppe af peer-frivillige, der arrangerer fællesarrangementer for andre voldsudsatte kvinder i huset.

Det er som at have sået nogle blomster, der nu er parate til at blive plukket af andre.
— Peer-frivillig, Projekt Q-Værk
 

Giv lidt af din tid og gør en stor forskel

Du kan også blive en del af Projekt Q-Værks vigtige arbejde for at styrke voldsudsatte kvinder og deres børn til et liv uden vold.

Ansøg allerede i dag om at blive frivillig eller kontakt os for at høre mere.

Kom til rådgivning, deltag i samtalegrupper og netværksarrangementer

Hos Projekt Q-Værk kan du både komme i individuelle rådgivnings- og gruppeforløb samt deltage i forskellige netværksarrangementer med andre kvinder og deres børn.