Du er ikke alene

Gennem vores aktiviteter får du
støtte og rådgivning til at håndtere
volden og dens følger.

 

Om vores aktiviteter

Projekt Q-Værk er et netværk, hvor du kan møde og dele erfaringer med andre kvinder, der er eller har været udsat for vold af en partner.

Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor fagpersoner og ligesindede kvinder støtter dig.
Du møder et trygt rum, hvor du får hjælp til at håndtere følgerne efter vold og hvor der er plads til at bearbejde dine voldsoplevelser.

Alle organisationens aktiviteter er gratis at deltage i.

 
 

Oversigt over aktiviteter

  • Rådgivning

    I Projekt Q-Værk kan du få 1:1 rådgivning af fagpersoner, hvis du har været udsat for vold af en partner.

  • Fællesspisning

    Projekt Q-Værk inviterer løbende til fællesspisning – både med og uden børn. Her får du mulighed for at møde andre kvinder over et lækkert måltid mad og en god snak.

  • Samtalegrupper

    I samtalegruppen møder du andre ligesindede kvinder, du kan dele dine følelser, oplevelser og tanker med, og du vil opdage, at du ikke er alene.

  • Talks

    Flere gange årligt afholder vi Talks,
    som sætter lys på partnervold og følgevirkninger.

  • Events

    Vi holder løbende arrangementer ud af huset for dig og dine børn. Til arrangementerne får I mulighed for at dele sjove og positive oplevelser med andre.

  • Lyt, læs og se med

    På www.lulutalk.dk kan du læse vidensartikler, lytte til vores podcast
    ‘Til volden os skiller’ og deltage
    i live webinarer.

  • Brevkasse

    I Projekt Q-Værks online brevkasse kan du skrive om stort og småt. Står du i et konkret dilemma eller har brug for et godt råd? Det hjælper at dele.

  • Online forum

    I Projekt Q-Værks online forum kan du trygt dele og skrive om dine oplevelser med andre kvinder, der har stået i en lignende situation.

 

Oplevelser fra vores aktiviteter

– DET SIGER DE ANDRE KVINDER –

 
 
 

 “Jeg har kunne spejle min historie i de andres. Det har fået mig til at føle, at jeg ikke har været den eneste med et meget svært liv pga. vold. Jeg føler, at jeg er blevet taget i hånden af meget empatiske ligesindede.”

— Kvinde, samtalegruppe

 
 

 “Det er givende at se kvinder fra forskellige lag i samfundet kan forenes over dejligt samvær med deres børn. ”

— Mor, sommerferieophold

 
 

 “Det har gjort det muligt for mig at få den rette hjælp, da jeg ikke havde kræfter/overskud til lang transporttid og fysisk nærhed i offentligt rum.”

— Kvinde, online samtalegruppe